Jeg har siden 2007 arbejdet som billedkunstner og elsker at male. Det giver mig både ro og fordybelse samt fylder mig med glæde og positiv energi. Min billedkunst er enkel og stilrent - ofte med et sammenspil mellem fortid og nutid, som giver associationer til en tid - der var engang.
Jeg henter min inspiration fra rejser, fotos og bøger, som jeg bruger figurativt i mine malerier.
Jeg maler både med olie og akryl på lærred og bruger forskellige maleteknikker. I den kreative proces er jeg eksperimenterende og bruger spændende effekter som f. eks. forskellige papir typer, spartelmasse, sand, metaller, kul og bogstaver m.m – samtidigt med at jeg skraber, sliber, dupper og maler i flere lag. Det giver både struktur, dybde og interessante detaljer i maleriet.
Jeg har i 7 år modtaget undervisning i billedkunst på Herlev Billedskole.
Samt 10 år på malerskole i Toscana - underviser kunstner Charlotte Farup Ohrt.
Diverse billedkunst kurser - forskellige undervisere.
Derudover kurser i Raku og Bronzestøbning – underviser kunstner Peter Hesk Møller.
Med venlig hilsen
Ane Marie Larsen
© copyright 2009 galleri-ane.dk: Ane Marie Larsen - Duevej 16, 5 tv. 2000 Frederiksberg - tlf. 26 79 97 27