galleri-ane.dk

 

Profil

 

Jeg har siden 2007 arbejdet som billedkunstner og elsker at male. Det er blevet en vigtig del af mit liv. Det giver mig både ro og fordybelse samt fylder mig med glæde og positiv energi. Min billedkunst er enkel og stilrent. Mange af mine malerier er ofte et sammenspil mellem fortid og nutid, som giver associationer til en tid - der var engang. Jeg henter min inspiration fra rejser, fotos og bøger som jeg bruger figurativt i mine malerier.

Jeg maler både med olie og akryl på lærred og bruger forskellige maleteknikker. I den kreative proces er jeg hele tiden eksperimenterende og bruger spændende effekter som f. eks. forskellige papir typer, spartelmasse, sand, metaller, kul og bogstaver m.m – samtidigt med at jeg skraber, sliber, dupper og maler i flere lag. Det giver både struktur, dybde og interessante detaljer.

Jeg har i 7 år modtaget undervisning i billedkunst på Herlev Billedskole.

Samt 6 år på malerskole i Toscana i mine sommerferier - underviser kunstner Charlotte Farup Ohrt.

 

Derudover kurser i Raku og Bronzestøbning – underviser kunster Peter Hesk Møller.

 

Samt div. billedkunstkurser i akryl og oliemaling samt glasfusing.

Med venlig hilsen

Ane Marie Larsen

 

© copyright 2009 galleri-ane.dk: Ane Marie Larsen - Kragenæsvej 15 - 2730 Herlev - tlf. 26 79 97 27